Kontingentet til grundejerforeningen opkræves årligt 1. marts og udgør
Kr. 3.500,-
Husk at angive vejnavn + hus nr i overførelsen. INTET ANDET. F.eks. Skovgårdsvej 1.
Foreningens bankforbindelse: AL Sydbank: Reg. nr. 5356 Konto nr. (0000)250840.
Hvis kontingentet ikke er betalt inden generalforsamlingen, betyder dette at husstanden ikke har stemmeret på generalforsamlingen.
Hastighed
Vær hensynsfuld og respekter hastigheden, som er max 30 km/t. Der er legende børn i området.
 
 
 
Fælles trailer
Vi råder i Skovgårdsparken over en fælles trailer, som kan lånes helt gratis fx til en tur på genbrugspladsen. Traileren holder parkeret i carporten på Skovgårdsvej, lige før nr. 6.
Ønsker man at booke traileren, så kan det ske hos Jacob, Henriksvej 5.
Send en SMS til Jacob på 31 79 71 78 - Oplys hvilken dato du ønsker at booke samt din adresse.
Praktisk info ved afhentning:
Tjek at alle lygter og pærer virker på traileren.
Tjek for evt. skader/mangler.
(Det er dit ansvar at traileren er i orden når du kører med den).
Praktisk info ved aflevering:
Traileren skal afleveres rengjort.
Husk at låse traileren fast med kæden igen.
Har du fået lavet skade på traileren eller opdager en mangel, så informér venligst om dette.
Trailerens specifikationet:
Dobbeltakslet (4 hjul)
El stik: 7-polet
Længde: 250 cm
Bredde: 142 cm
Totalvægt: 750 kg
Nyttelast: 549 kg
 
 
Drivhus i Skovgårdsparken
Ønsker du at opføre et drivhus på din grund, skal du være opmærksom på bestemmelserne i lokalplan nr. 319A.
I henhold til § 9 skal bebyggelse opføres:
• med murede facader i teglsten evt. vandskuret eller pudset
eller
• som træhus efter dansk byggeskik. Træhuse må ikke have karakter af sommerhusbebyggelse.
Desuden fremgår det af § 8, stk. 8: Tage skal udføres med tegltagsten, alternativt med betontagsten i farverne rød, brun, sort eller grå. Reflekterende tagmateriale må ikke anvendes. Tagflader på væksthuse, overdækkede terrasser, udestuer, udhuse og lignende kan udføres med andet tagmateriale.
Det betyder, at du skal søge dispensation til drivhusets glasvægge, da de ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om facader. Der er derimod ikke krav om dispensation til drivhusets tag, da lokalplanen udtrykkeligt giver mulighed for, at tagflader på væksthuse kan udføres i andre materialer.
 
 
Bålplads med grill
Bålplads med grill er tilgængelig for alle. Den er placeret ved legepladsen, på det fælles grønne område. Grillen kan justeres i den ønskede højde.
 
 
Overvågningskamera
Ud fra den betragtning at vi hver i sær ønsker at beskytte vores ejendom mod uindbudt gæster, bliver det mere almindeligt at opsætte overvågningskamera.
- du må GERNE overvåge dit eget hus både inde og ude samt din grund.
- du må IKKE overvåge veje, stier, offentlige arenaer eller nabos grund.
- ringeklokke med kamera er lovlige, da de sidestilles med en dørspion.
Campingvogn
I forbindelse med parkering/opstilling af campingvogn og trailer m.m. i området, gælder disse regler jævnfør lokalplanen siden 7, stk. 6:
Der må ikke inden for lokalplanområdet opstilles eller parkeres:
* uindregistrerede køretøjer - som fx biler, motorcykler, lastbiler, busser, trailere, campingvogne, pølsevogne.
* både over 9 fod.
* indregistrerede køretøjer over 3.500 kg.
Indregistrerede trailere og campingvogne kan placeres på egen grund, såfremt de ikke er generende for naboer og offentlig vej og ikke placeres nærmere skel mod vej end 5 meter.
Grundejerforeningen har købt og opsat en hjertestarter, som guider en under forløbet når og hvis den skal bruges.
Den er placeret centralt i kvarteret, ved søen. Se placeringen her
Hjertestarteren er placeret i en taske, som nemt kan tages med.
Hjertestarteren er på forhånd monteret med voksen elektrode-padz.
I tasken findes barne elektrode-padz, som skal bruges til personer under 25 kg.
Der findes også en brugervejledning i tasken.
Se en introduktionsvideo i hvordan hjertestarteren skal bruges:
Der vil være mulighed for førstehjælpskursus, som vil blive annonceret på hjemmesiden.
Nabohjælp
Bo i trygge omgivelser. For at hjælpe hinanden med at sikre, at området holdes fri for ubudende gæster, så er det en god idé at melde sig ind i Nabohjælp. Her kan man komme med informationer om situationen i området, til andre i gruppen. Melde sin ferie, så andre kan holde øje.
Slots Bjergby Landsbyråd har mange spændende arrangementer. Du kan følge med i hvad som sker på deres hjemmeside: www.sb-l.dk
Lokalrådet Hashøj Nordvest
Slots Bjergby er en del af Lokalrådet Hashøj Nordvest. Du kan følge med i hvad som sker på deres hjemmeside: www.hashoej-nordvest.dk
Pindsvin i kvarteret og haverne
Grundejerforeningen ligger omringet af landområde. Derfor er der en del pindsvin i området.
KØR FORSIGTIGT specielt når det er mørkt.
Pindsvinene kommer frem om foråret og lever af snegle, biller, kryb og kravl. De går i hi om efteråret, når de har opnået den korrekte vægt for at kunne overvintre.
Hvis du vil dem det godt, sørg for at have vand i haven. F. eks. et underfad med frisk vand. har du en dam eller et lille vandhul, så sørg for at det har skrå kanter eller at der er godt med sten i bunden, så pindsvinet kan komme op hvis det falder i hullet. For ellers drukner det.
I sensommeren/efteråret når pindsvineungerne er ca. 6 uger (ca. 250 gram) forlader moderen dem, for at de skal klare sig alene.
Hvis du om efteråret finder en pindsvineunge, der ved kontakt ikke ruller sig sammen til en kugle, eller et skadet pindsvin, kan du samle det op i en kasse og ringe til pindsvinevennerne som vil hjælpe. [Læs mere her]
Hunde
Hunde er under hensynstagen til de øvrige beboere lige så velkomne i området som andre husdyr. Hunde skal holdes på egen matrikel, således at forbipasserende ikke generes, og uden for matriklen skal de føres i snor, ligesom ejeren under hundeluftning naturligvis fjerner sin hunds efterladenskaber.
Ydermere henvises til gældende lov om hunde i Danmark herunder den gældende politivedtægt, for Syd- og Vestsjællands Politikreds.
Ubebyggede grunde
Er du ejer af en ubebygget grund, så husk at du har ansvaret for at holde ukrudt og beplantning nede!
Facebook
Når du bor i Skovgårdsparken har du mulighed for at blive medlem af den lukkede gruppe "Skovgårdsparken" på Facebook. Som medlem af gruppen kan du deltage i debatten. Du kan selv oprette begivenheder, overføre billeder eller komme med nyttige informationer.
Lokalplan
Området har nogle retningslinjer, som er nedskrevet af kommunen i Lokalplanen.
Områdets kirke ligger smukt placeret på det højeste punkt i den gamle bydel. [Se her]
Slots Bjergby kirke høre under Lundforlund pastorat. [Se her]
Gadelamper
Hvis du ser en gadelampe som ikke virker, bedes du venligst sende en e-mail til info@skovgaardsparken.com. Pæren vil herefter hurtigst muligt blive udskiftet.
Snerydning
Hvis der ikke er blevet ryddet sne, der hvor du bor, kan du sende en e-mail til info@skovgaardsparken.com.
Legeplads
Grundejerforeningen har skabt en hyggelig legeplads i den nordlige del for børnene. Legepladsen er med gynger, rutschebane, klatrestativ og vippe. Legepladsen er med stødabsorberende underlag.
I tilknytning til legepladsen er der 2 fodboldmål. De er opstillet så der er mulighed for at spille fodbold stort set hele året, hvis vejret tillader det.
Rabatter
Du har som grundejer selv pligten til at vedligeholde rabatterne ud til vejen ved dit hus. HUSK ikke at parkere i rabatterne, da det ødelægger underlag samt asfalten.
Det Kongelige Bibliotek har en hjemmeside "Danmark set fra luften - før Google".
Der er flere luftfotos fra Slots Bjergby og lokalområdet. De fleste fra vores område er allerede korrekt placeret.
Grønne pile viser billeder der er placeret korrekt (eller menes at være placeret korrekt).
Røde pile viser billeder der ikke er placeret korrekt.
På hjemmesiden har man mulighed for at se gamle "Ortokort" dvs. gamle overflyvskort af Danmark.
Man kan gøre Ortokort mere eller mindre gennemsigtig, så det nutidige kort ses under.
Det første Ortokort er fra 1954.